Politiet advarer: Ny svindelmetode på benzintanken

57-årig hjalp fremmed med betaling på benzintank - men endte med at blive bedraget.

En 57-årig mand blev tirsdag formiddag udsat for bedrageri på en benzintank på Sjælland.

Manden havde mødt en yngre bilist, der forklarede, at han ikke selv havde kort til tanken. 

Bliv sikker på SeniorTryg.dk

På hjemmesiden SeniorTryg.dk kan du holde dig opdateret om digitale svindelmetoder, få gode råd til, hvordan du beskytter dig mod cyber-kriminelle og se, hvad du gør, hvis du er blevet svindlet.

Du kan tilmelde dig gratis nyhedsbrev fra SeniorTryg.dk, der udsendes en gang om måneden med nyheder og info.

Bag SeniorTryg.dk står Danmarks næststørste ældreorganisation Faglige Seniorer med støtte fra Offerfonden.

Tilmeld gratis nyhedsbrev her.

Den 57-årige indvilligede derfor i at betale for benzinen, mens den unge mand lovede at overføre beløbet til hans bankkonto.

Kort efter viste det sig, at den påståede overførsel var blevet annulleret – og den hjælpsomme borger stod tilbage med regningen.

Politiet: Vær ekstra opmærksom

Politiet efterlyser nu gerningsmanden, der beskrives som 20-25 år gammel, 175-180 cm høj og kraftig af bygning. Han havde kort, sort hår, sort fuldskæg og var iført hvid bluse og sorte bukser.

Politiet opfordrer til, at man er ekstra opmærksom, hvis fremmede beder om denne type hjælp, og kun gennemfører betalinger, man har sikkerhed for at få dækket.

Hjælp med at advare andre

Du kan hjælpe med at advare andre. Del artiklen på Faglige Seniorers Facebook-side.