Fupannonce på Google misbruger kendte tv-navne og lokker med hurtige penge
Faglige Seniorer advarer læserne om fup-annoncer fra Google: Pas på - du risikerer at miste penge. Klik ikke!

Pas på annoncer for investering, der dukker op på hjemmesider. De kan være falske og du bliver svindlet, hvis du reagerer.
En af Brian & Susannes læsere har gjort opmærksom på en falsk annonce – der også er dukket op i forbindelse med en af nyhedsbrevets artikler.
Annoncen ligner en almindelig nyhedsartikel fra dagbladet BT, men fører i virkeligheden til en investeringsside med klare tegn på svindel.
“Jeg var ved at hoppe i med samlede ben. Det hele så ægte ud, men da jeg skulle til at overføre penge, fik jeg alligevel en tanke: Kan det virkelig passe, at jeg med en lille investering kan få et så stort afkast, som blev lovet i artiklen. Heldigvis afbrød jeg overførslen,” fortæller læseren.
Screendump fra den falske BT-artikel. Teksten fortsætter efter billedet.

Henviser til DR
Siden er opbygget som journalistik med dato, rubrik og en længere historie, der ligner en artikel fra BT.
Den henviser til DR-programmer som Kontant og Deadline og fremstiller en påstået debat i tv med tv-vært Jacob Kragelund, tidligere bankdirektør i Danske Bank Chris Vogelzang og Deadline-vært Lotte Folke Kaarsholm.
Ifølge den falske artikel skulle debatten handle om, hvordan danskere bedst forvalter deres penge i 2026, herunder brug af lån, opsparing og investering.
I studiet i en AI-genereret video påsås Jacob Kragelund og Chris Vogelzang at komme op i en ophedet diskussion.
Det påstås de at skændes om
I den falske artikel er der et referat fra den AI-generede video, hvor TV-vært Jacob Kragelund er i et skænderi i DR’s udsendelse Deadline med tidligere bankdirektør Chris Vogelsang. Alt sammen falsk
Jacob Kragelund: “Det er ikke et mirakel, det er teknologi. (Firmanavn, red)’s AI analyserer markederne, foretager tusindvis af mikrotransaktioner om dagen og vælger profitable positioner. Jeg kan give dig nogle fakta – i 2025 tjente brugerne over 18 milliarder kroner, og en gennemsnitlig indskyder får mellem 30.000 og 70.000 kroner om måneden, uden lån, uden mellemmænd”.
Chris Vogelzang: “Du tager fejl! Jeg er sikker på, at der ikke findes noget mere sikkert end bankinstrumenter”.
Jacob Kragelund: “Det er fordi, du arbejder i en bank! Og jeg ved, at I bare skjuler sandheden og ikke giver almindelige mennesker adgang til sådanne værktøjer, men det gør vi! Vi har dusinvis af sådanne eksempler i vores show. Folk løber ingen risiko, de lader bare teknologien arbejde for sig”.
Chris Vogelzang: “Men markedet er jo altid en risiko!”
Jacob Kragelund: “Risiko er at tage et lån hos jer. Her er der ingen gæld. Folk kan trække deres penge ud når som helst. Og ved du, hvad det mest interessante er? Jeg ved, at bankfolk som dig selv bruger Stjerne Rendem , I fortæller det bare ikke til jeres kunder”.
I dette øjeblik rejste Chris Vogelzang sig, tog mikrofonen af og forlod studiet. Kameraet fangede publikums klapsalver.
Referatet er som sagt fra en falsk video. Intet af det er sandt.
Debatten har ikke fundet sted. Navnene bruges for at få siden til at fremstå troværdig.
Bruger kunstig intelligens
I den opdigtede historie sættes der samtidig tvivl ved bankernes rolle.
Bankerne fremstilles som nogen, der tjener på, at kunder optager lån, mens den præsenterede investeringsplatform beskrives som et alternativ, hvor almindelige mennesker selv kan tjene store penge uden banker og rådgivere.
Historien leder frem til en konkret opfordring til at investere via en platform, hvor man kan starte med et mindre beløb. I det konkrete tilfælde 2.050 kroner. Det oplyses samtidig, at at platformens brugere i 2025 tjente samlet over 18 milliarder kroner.
Herefter bliver brugeren opfordret til at registrere sig med navn og telefonnummer.
Når først man har registreret sig, ændrer forløbet karakter. Man bliver kontaktet og opfordret til at indbetale flere penge. Presset kan være vedholdende, og det kan være svært at trække sig ud igen.
Siden lover høje og stabile afkast og beskriver en AI-teknologi (med hjælp fra kunstig intelligens), der automatisk tjener penge. Det er et klassisk kendetegn ved investeringssvindel. Der findes ikke investeringer uden risiko, og der er ingen garanti for faste indtægter.
“Anbefales af eksperter”
Samtidig indeholder siden en række historier fra påståede brugere, der fortæller, at de hurtigt har tjent store beløb. De fremstår som almindelige danskere, men er en del af opbygningen og skal få andre til at tro, at produktet virker.
Siden forsøger også at styrke sin troværdighed med såkaldte ekspertvurderinger. Der henvises blandt andet til en bankdirektør og en professor fra Copenhagen Business School.
Men også disse “ekspertudtalelser” er en del af svindlen. Der er ingen dokumentation for, at personerne har medvirket.
Annoncen udnytter, at mange har tillid til annoncer, der dukker op på sider, læseren har tillid til. Men annonceplads kan købes gennem Google, og svindlere forsøger løbende at slippe igennem kontrollen.
I fup-artiklen misbruges eksperter med falske udtalelser. Teksten fortsætter efter billedet.

Har du mistanke? Kontakt din bank
Særligt ældre borgere kan være i risiko, fordi siden fremstår som en almindelig nyhed.
Der er flere klare advarselstegn. Tilbud om høj indtjening uden risiko. Brug af kendte personer og medier. Krav om hurtig handling. Opkald fra personer, der vil hjælpe med at oprette en konto.
“Rådet er at stoppe, hvis man møder den type annoncer. Du skal ikke registrere dig eller overføre penge,” lyder det fra Faglige Seniorer.
Har du allerede afgivet oplysninger eller indbetalt penge, bør du kontakte din bank hurtigst muligt.
Fakta: Tegn på at noget er galt
Selvom svindlere bliver mere og mere sofistikerede, er der nogle klare faresignaler, du bør være opmærksom på. Det vigtigste er at bruge din sunde fornuft og stille kritiske spørgsmål. Her er nogle typiske advarselstegn:
- Løfter om højt afkast med lav risiko: En grundlæggende regel inden for investering er, at højere afkast altid indebærer en højere risiko. Hvis nogen lover en garanteret høj gevinst uden risiko, bør du være skeptisk.
- Pres for at investere hurtigt: Svindlere ønsker, at du træffer hurtige beslutninger uden tid til at overveje det nøje. De kan hævde, at tilbuddet kun er tilgængeligt i en kort periode, eller at du vil miste muligheden, hvis du ikke handler nu.
- Manglende dokumentation: En seriøs investeringsmulighed vil altid komme med grundig dokumentation, som du kan gennemgå. Hvis du ikke kan få adgang til kontrakter, forretningsplaner eller information om virksomheden bag tilbuddet, er det et tegn på svindel.
- Utilgængelig kontaktperson: Hvis du har svært ved at få fat i den person, der har præsenteret investeringen for dig, eller hvis de konstant undviger dine spørgsmål, er det et tegn på, at noget ikke er, som det skal være.
Har du set noget?
Har du set tvivlsomme annoncer på nettet eller har du oplevet at blive svindlet gennem falske falske annoncer? Tag et eller flere screenshot af siden og send link til redaktør Brian Pabst på mail: bp@fagligsenior.dk
Hjælp med at advare andre
Du kan advare andre om den falske hjemmeside ved at dele artiklen på Faglige Seniorers Facebook-side.
Bliv sikker på SeniorTryg.dk
På hjemmesiden SeniorTryg.dk kan du holde dig opdateret om digitale svindelmetoder, få gode råd til, hvordan du beskytter dig mod cyber-kriminelle og se, hvad du gør, hvis du er blevet svindlet.
Du kan tilmelde dig gratis nyhedsbrev fra SeniorTryg.dk, der udsendes en gang om måneden med nyheder og info.
Bag SeniorTryg.dk står Danmarks næststørste ældreorganisation Faglige Seniorer med støtte fra Offerfonden.
Tilmeld gratis nyhedsbrev her.



