Mistænkt i bankbudssag: Kan du genkende ham?

86-årig mand blev narret og bestjålet. Nu offentliggør politiet billeder af den mistænkte gerningsmand.

En 86-årig mand fra Randers blev i marts narret til at udlevere sit kreditkort til en kriminel, der udgav sig for at være fra banken.

Efter at have fået fat i kortet hævede gerningsmanden en del tusinde kroner.

Østjyllands Politi efterforsker sagen og offentliggør nu overvågningsbilleder fra en bank i håb om, at nogen kan genkende manden.

Hvis du ved, hvem personen er, kan du kontakte politiet på telefon 114.

Af hensyn til den videre efterforskning ønsker politiet ikke på nuværende tidspunkt at oplyse yderligere detaljer i sagen.

Bliv sikker på SeniorTryg.dk

På hjemmesiden SeniorTryg.dk kan du holde dig opdateret om digitale svindelmetoder, få gode råd til, hvordan du beskytter dig mod cyber-kriminelle og se, hvad du gør, hvis du er blevet svindlet.

Du kan tilmelde dig gratis nyhedsbrev fra SeniorTryg.dk, der udsendes en gang om måneden med nyheder og info.

Bag SeniorTryg.dk står Danmarks næststørste ældreorganisation Faglige Seniorer med støtte fra Offerfonden.

Tilmeld gratis nyhedsbrev her.