Stop svindlerne: 13 tip til at holde dem væk fra din telefon og bankkonto

Et falsk opkald fra “banken” eller “politiet” eller en anden myndighed kan på få minutter ende med, at store beløb bliver overført eller hævet fra din konto.

Derfor er det ikke nok at kende rådet om at smække røret på.

I stedet skal du få sat en række tekniske spærrer op, som gør det vanskeligere for svindlerne at kontakte dig og – hvis det går galt – at flytte store beløb fra din konto.

Spærringerne virker både på telefonen, betalingskortet, netbanken og den konto, hvor dine penge står.

1 Få dit telefonnummer fjernet

Kriminelle kan finde potentielle ofre gennem offentlige telefonregistre, hvor både navn, adresse og telefonnummer kan fremgå.

Kontakt derfor dit teleselskab og bed om at få et udeladt nummer.

Det betyder normalt, at dine oplysninger ikke længere fremgår af de offentlige nummeroplysninger.

Det forhindrer ikke alle svindelopkald. Kriminelle kan stadig ringe til tilfældige numre eller bruge oplysninger fra gamle kundelister og datalæk.

Men det kan gøre det vanskeligere at finde dig ud fra navn, adresse og alder.

Du kan samtidig tilmelde dig Robinsonlisten, så du modtager færre lovlige salgsopkald.

Robinsonlisten stopper ikke kriminelle. Men jo færre fremmede der ringer, desto lettere er det at være konsekvent og afvise uventede opkald.

Du kan tilmelde dig Robinsonlisten her

2 Lad kun kendte numre ringe igennem

De fleste nyere telefoner kan indstilles, så ukendte numre ikke får telefonen til at ringe.

Opkaldet kan i stedet sendes til telefonsvareren eller placeres på en liste over ubesvarede opkald.

På en iPhone kan du blandt andet gøre opkald fra ukendte personer lydløse. Du kan også bruge funktionen Fokus, så telefonen kun ringer, når bestemte kontakter eller favoritter ringer.

På Android-telefoner afhænger mulighederne af mærke og model. Mange telefoner kan dog advare om mulig spam, blokere skjulte numre eller filtrere opkald fra ukendte personer.

Få eventuelt hjælp af en pårørende eller i en telefonbutik til at sætte telefonen rigtigt op.

Sådan indstiller du din telefon (kort guide)

iPhone:

• Gå til Indstillinger → Telefon
• Slå Lydløs for ukendte opkald til
• Gå til Fokus → vælg fx Forstyr ikke
• Tillad kun opkald fra Favoritter eller bestemte kontakter

Android (kan variere):

• Gå til Indstillinger → Opkald eller Telefon
• Find Spamfilter eller Blokerede numre
• Slå blokering af ukendte eller skjulte numre til
• Aktivér advarsel om spamopkald

SMS-filtrering:

• iPhone: Indstillinger → Beskeder → slå Filtrer ukendte afsendere til
• Android: Åbn besked-app → Indstillinger → slå spamfilter til

Hvis du er i tvivl, så få hjælp af en pårørende eller i en butik.

Vær opmærksom på vigtige opkald

En hård blokering kan betyde, at du ikke hører et opkald fra lægen, sygehuset, kommunen, hjemmeplejen eller en håndværker.

Det er derfor ofte bedre at gøre ukendte opkald lydløse end at blokere dem helt.

Du kan bagefter høre en eventuel besked og selv ringe tilbage.

Find altid telefonnummeret på myndighedens, bankens eller virksomhedens officielle hjemmeside. Ring ikke automatisk tilbage på det nummer, der står på telefonen.

Kriminelle kan få det til at se ud, som om de ringer fra banken, politiet eller et andet kendt nummer.

3 Sortér beskeder fra ukendte afsendere

Telefonen kan også indstilles, så sms’er fra ukendte afsendere bliver sorteret fra de almindelige beskeder.

Det kan gøre det mindre fristende at reagere hurtigt på en besked om eksempelvis:

• en spærret bankkonto
• penge fra Skat eller Udbetaling Danmark
• en pakke, der ikke kan leveres
• problemer med MitID
• en regning, der straks skal betales

Tryk ikke på links i uventede beskeder.

En falsk sms kan godt se ud til at komme fra en kendt virksomhed og kan i nogle tilfælde blive placeret i samme beskedtråd som ægte beskeder.

4 Sæt grænsen for kontanthævninger ned

Kontakt din bank og spørg, hvor meget der kan hæves på dit betalingskort i en pengeautomat.

Bed samtidig om at få grænsen sat ned.

For mange seniorer kan en grænse på eksempelvis 1.000 kroner om dagen være tilstrækkelig.

Mulighederne afhænger af banken og korttypen. Nogle banker lader kunden ændre grænsen i mobilbanken, mens andre kræver, at man kontakter banken.

Spørg helt konkret:

“Kan mit kort indstilles, så der højst kan hæves 1.000 kroner i døgnet?”

En lav hævegrænse kan begrænse tabet, hvis en kriminel får fat i både kort og pinkode.

Men det er ikke nok i sig selv.

En svindler kan også overtale dig til selv at overføre penge fra netbanken.

5 Sæt også grænsen for overførsler ned

Spørg banken, hvor mange penge du kan overføre fra din konto på én dag.

Mange bankkunder har en langt højere grænse, end de har brug for i hverdagen.

Du kan derfor bede banken om at sætte den daglige overførselsgrænse ned til det laveste beløb, der passer til din økonomi.

Det kan eksempelvis være 2.000, 5.000 eller 10.000 kroner.

Den rigtige grænse afhænger blandt andet af, hvordan du betaler husleje, regninger og større indkøb.

Husk at spørge til alle grænser:

• almindelige bankoverførsler
• straksoverførsler
• betalinger i netbanken
• hævninger i pengeautomater
• kortkøb i butikker
• køb på nettet

Bankerne tilbyder ikke nødvendigvis de samme beløbsgrænser. Du kan derfor ikke være sikker på at kunne vælge præcis det beløb, du ønsker.

Men bed altid om den laveste grænse, der passer til dit normale forbrug.

6 Begræns straksoverførsler

Ved en straksoverførsel modtager svindleren pengene med det samme.

Spørg derfor banken, om straksoverførsler kan:

• slås helt fra
• sættes til nul kroner
• begrænses til et lavt beløb
• kræve særlig kontakt med banken ved større beløb

En forsinkelse kan være en vigtig sikkerhed.

Svindlere forsøger ofte at skabe panik og få offeret til at handle med det samme. Hvis pengene ikke kan overføres straks, er der større mulighed for at kontakte familien eller banken, inden det er for sent.

7 Hav kun et mindre beløb på kortkontoen

Det er en god idé at dele pengene mellem mindst to konti.

På den almindelige konto står kun det beløb, du skal bruge til indkøb, medicin, regninger og andre daglige udgifter.

Betalingskort og eventuelt MobilePay knyttes til denne konto.

Resten af opsparingen placeres på en særskilt konto uden betalingskort.

På den måde kan en kriminel ikke nødvendigvis få fat i hele opsparingen, selv om betalingskortet bliver stjålet eller misbrugt.

Kontoopdelingen bør kombineres med en lav overførselsgrænse. Ellers kan du fortsat blive overtalt til selv at flytte pengene fra opsparingen.

8 Slå nethandel og udlandsbrug fra

Flere banker giver mulighed for at begrænse, hvor betalingskortet kan bruges.

Du kan blandt andet spørge banken, om kortet kan spærres for:

• køb på nettet
• brug i udlandet
• hævninger uden for Danmark
• bestemte typer af køb

Handler du aldrig på nettet, er der ingen grund til, at kortet står åbent for nethandel hele tiden.

Rejser du kun en enkelt gang om året, kan kortet være spærret for udlandsbrug resten af året.

Funktionerne kan i mange tilfælde slås til igen, når du har brug for dem.

Undersøg dog først, om spærringen påvirker faste abonnementer eller andre betalinger.

9 Vælg et kort med lav grænse

Spørg banken, om du har det rigtige betalingskort.

Nogle betalingskort har meget høje grænser for køb og hævninger. Det kan være unødvendigt, hvis kortet hovedsageligt bruges til dagligvarer og mindre indkøb.

Et simpelt debetkort med saldokontrol og en lav forbrugsgrænse kan være en bedre løsning.

Saldokontrol betyder som udgangspunkt, at du ikke kan bruge mere, end der står på den konto, som kortet er knyttet til.

Derfor bør hele opsparingen heller ikke stå på kortkontoen.

Få besked, når pengene bevæger sig

Mange bankapps kan sende en besked, når der sker noget på kontoen.

Slå beskeder til ved:

• kortkøb
• kontanthævninger
• bankoverførsler
• store betalinger
• lav saldo

En besked forhindrer ikke nødvendigvis den første betaling. Men den kan gøre, at du eller en pårørende hurtigt opdager et misbrug og får kort og konti spærret.

Spørg banken, hvilke advarsler du kan slå til.

10 Overvej om du har brug for MobilePay

MobilePay er praktisk, men gør det også muligt hurtigt at sende penge.

Bruger du sjældent eller aldrig MobilePay, kan du overveje at slette appen.

Du kan også nøjes med at tilknytte MobilePay til en konto, hvor der kun står et mindre beløb.

Telefonen bør altid være beskyttet med:

• skærmkode
• fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse
• automatisk lås efter kort tid

11 Åbn aldrig MitID under et uventet opkald

Den vigtigste regel er enkel:

Åbn aldrig MitID og godkend aldrig noget, mens en fremmed er med i telefonen.

Det gælder også, selv om personen siger, at vedkommende ringer fra banken, politiet, kommunen eller MitID.

Læg på.

Kontakt derefter selv banken eller myndigheden på det officielle telefonnummer.

Installer heller aldrig en app på opfordring fra en person, der har ringet til dig. Det kan være en app, som giver svindleren mulighed for at se eller styre din telefon og computer.

12 Lad en pårørende holde øje

En pårørende må ikke bruge dit MitID eller kende dine koder.

Men banken kan i nogle tilfælde give en betroet person sin egen adgang til at se bestemte konti.

Det kan eksempelvis være:

• konto-kig uden mulighed for at overføre
• en begrænset fuldmagt
• adgang til at hjælpe med regninger
• adgang til bestemte konti

Spørg banken om den løsning, der giver den nødvendige hjælp uden at give mere adgang end nødvendigt.

13 Opret en sikkerhedskontakt

Gem en betroet person i telefonen under et meget tydeligt navn, eksempelvis:

Ring hertil ved mistanke om svindel

Det kan være et barn, et andet familiemedlem, en ven eller en nabo.

Aftal, at du altid ringer til personen, hvis nogen kontakter dig om:

• bankkontoen
• betalingskort
• MitID
• kontanter
• smykker
• en såkaldt sikker konto
• en overførsel, der haster

Ingen bank eller myndighed vil have noget imod, at du lægger på og kontrollerer henvendelsen.

Det kan du bede banken om

Tag denne liste med til banken eller brug den, når du ringer:

1. Hvad er min nuværende grænse for hævning i en pengeautomat?
2. Kan hævegrænsen sættes ned til 1.000 kroner om dagen?
3. Hvad er min daglige grænse for kontooverførsler?
4. Kan overførselsgrænsen sættes ned?
5. Hvad er min grænse for straksoverførsler?
6. Kan straksoverførsler slås fra eller sættes til nul kroner?
7. Kan større overførsler kræve kontakt med banken?
8. Kan nethandel og udlandsbrug slås fra?
9. Kan jeg få besked om alle hævninger og overførsler?
10. Kan opsparingen stå på en konto uden betalingskort?
11. Kan en pårørende få konto-kig uden mulighed for at overføre penge?

Flere spærrer giver større sikkerhed

Ingen teknisk løsning kan garantere, at du aldrig bliver forsøgt svindlet.

Men flere spærrer oven på hinanden kan gøre en stor forskel.

Et svindelopkald bliver måske gjort lydløst. En falsk sms bliver sorteret fra. Kortet kan kun bruges for et mindre beløb. En stor straksoverførsel kan ikke gennemføres. Og opsparingen står ikke på den konto, der er knyttet til betalingskortet.

“Det kan gøre forskellen på et mislykket svindelforsøg og tabet af en stor del af opsparingen,” siger Brian fra SeniorTryg.

Giv rådene videre

Du kan give rådene videre til andre ved at dele artiklen på Faglige Seniorers Facebook-side.